| | |
| Billeder er fra facebook siden Stationsbyen Jyderup og fra Ove S. Nielsen 20144 |
|
1949, 17. januar: Brandskade på Dønnerup Brandskader for over 200.000 kroner på Dønnerup Hele godsets kostbare maskinpark og alle vognene ødelagt. Hovedgården Dønnerup Lade, der nedbrændte på ca. en halv time i lørdags, havde en gulvflade på 1000 kvadratmeter. Foruden den store lade blev hele den kostbare maskinpark med undtagelse a traktorerne ødelagt. Til alt uheld var godets maskiner og redskaber flyttet ind i et rum i laden for at blive renset. Der brændte bl.a. det ny store tærskeværk, to traktorbindere, alle plove og harver, en negblæser, 10 vogne og meget andet. I laden stod et par hundrede sække aftærsket sæd, som ligeledes blev ødelagt tillige med uaftærsket sæd svarende til ca. halvanden dags tærskning. Ligeledes gik hele hovedgårdens brændselslager op i luer. Det menes, at den samlede brandskade vil overstige 200.000 kroner. Den nedbrændte ladebygning var forsikret i Landbygningernes alm. Brandforsikring og løsøret i Nye Danske. Kalundborg kriminalpoliti arbejder med at opklare brandårsagen. Man havde tærsket i laden, kort før branden brød ud, men det menes ikke, at ilden er opstået fra tærskeværket. En lastbil havde lige før folkenes spisepause hentet korn, og den foreløbig teori går ud på, at gnister fra bilens udblæsningsrør er brandårsagen17 |
|
1956 okt.; Nordvestsjælland naturhistoriske forening. Her vil Skovridder Alan Hastrup, Dønnerup, lede en tur, og emnet hedder, "Skoven set med en forstmands øjne"1 1957, juli;forlovelse er indgået mellem skovrider Allan Hastrup, Dønnerup, søn af Hofjægermester Hastrup og frk. Elisabeth Falster, datter af dyrlæge Falster, Holbæk. Det var frk. Falster der for en måneds tid siden blev landskendt, da hun på Vallekilde Højskole blev udvalgt som Nehrusa borddame, og hendes tilkommende er kendt som landets yngste skovrider2 |  |
|
1957 dec.; 65 år Godsejer, hofjægermester Aage Hastrup, Dønnerup, fylder på tirsdag, den 10 december 1957, 65 år. Hofjægermesteren er født på godset "Hjortholm" på Langeland. Som ung fik han en alsidig uddannelse på det landbrugsfaglige og forstmæssige område og samlede sig såvel praktisk som teoretisk viden og indsigt. Ved sit ægteskab med hofjægermester Abi Hastrup, datter af admiral Richelieu, købte Hastrup "Hollufgård" på Fyn og drev denne indtil 1926, da han som eneste arving efter sin onkel, baron Zypten-Adeler, Dragsholm, arvede godset Dønnerup med dets kæmpemæssige tilliggender af skove. Det var i begyndelsen lidt skuffende at komme fra "Hollufgårds" overmåde frugtbare jorde til Dønnerup med dets bakkede terræn og på sine steder vanskeligt tilgængelige arealer, men hofjægermesteren lærte at elske Dønnerup med en næsten brændende kærlighed. Han værner om alt, hvad der er blevet ham betroet, kender sin skov ud og ind og glædes ved den natur skønhed, som Dønnerups vidtstrakte områder er så rig på. Jagt er hofjægermesterens store hobby, og han har vist næppe tal på sine mange flotte jagttrofæer. Dygtigheden som jæger er så at sige medfødt: han var kun 10 år, da han første gang nedlagde en buk med et velrettet skud. I det smukke hjem på Dønnerup er der altid åbne døre for de trofaste venner, som har lært at holde af hofjægermesteren, hans hustru og deres eneste søn, skovrider Allan Hastrup. Den harmoni, der her giver sig udtryk ved det smukkeste sammenhold, bevirker, at den ånd, der råder på Dønnerup, er sådan, at også folkene befinder sig vel og bliver i tjenesten år efter år. Hofjægermester Hastrup er meget afholdt og respekteret af dem, han har i sit brød, og |
| 1965, Kalundborg Folkeblad 27. dec. 1965, side 3; Hofjægermester Hastrup død
Hofjægermester, godsejer Aage Hastrup, Dønnerup, kom ikke til at opleve den jul, han havde glædet sig til at fejre sammen med sine nærmeste, efter den operation, der i første stade tegnede til at kunne oversås uden komplikationer, den da de alligevel stødte til, strakte kræfterne ikke til og han sov stille ind på Holbæk centralsygehus. Aage Hastrup blev 73 år og han havde håbet at kunne dele endnu mange år med sin hustru, Abi Hastrup, med hvem han levede et meget smukt, harmonis samliv, og med ægteparrets eneste søn, skovrider Allan Hastrup, "Birkenæs", svigerdatteren, fru Elisabeth Hastrup, og hofjægermesterens to små sønnesønner, Andreas og Aage Jørgen. Far og søn var knyttet i et sjældent kammeratligt forhold, der var forbilledligt for andre. Hofjægermester Hastrup var født på godset "Hjortholm" på Langeland. Som ung mand blev han student fra Birkerød statsskole, tog filosofikum fra Købehavns universitet og blev kornet og senere løjtnant i livgarden. Efter sin far's hofjægermester Adolf Hastrups død, fik Aage Hastrup en grundig uddannelse i landbrug, såvel teoretisk som praktisk. Ved sit giftermål med Abi von Richelieu, datter af admiral over Siams flåde, kammerherre Andreas du Plessis de Richelieu, blev godset "Næsgård" overtaget i forpagtning af Hastrups onkel, baron Zypten-Adeler, Dragsholm, der dengang også ejede "Benzonslund", som "Dønnerup" hed på daværende tidspunkt. Efter nogle år på "Hollufgård" ved Odense, købet Aage Hastrup sin onkels god "Dønnerup" med dets tilliggende på godt 2000 tdr. ld. og skov. Årene på "Dønnerup" blev virksomme og rige. Modgang og bekymringer blev ikke udgået, men Hastrup var en stout personlighed, at han ikke lod sig gå på af besvær og henfaldt aldrig til beklagelser. Interesseret fulgte han med i landbrugets og skovenes drift og satte en ære i, at alt var veldrevet og velordnet, ligesom den mekaniske udvikling blev fulgt op. Faglitteratur blev gransket nøje og der var ikke det problem, som Hastrup ikke satte sig ind i. Helst drøftede han selv tingene med de ansatte på godset, og i de store skove og vidste besked med hver eneste selv nok så lille detalje. De senere år blev han væsentligt aflastet af sin søn, men det betød ikke, at senior ikke fulgte arbejdet, det gjaldt f.eks. også for det store afvandingsprojekt, der er under forberedelse. Aage Hastrup elskede livet, elskede "Dønnerup" og alt hvad der knyttede sig hertil. For vennerne var det værdifuldt at eje hans venskab og lære ham helt ud at kende som et retsindigt, levende, interesseret, impulsivt og positivt følelsesmenneske. Der var mange, som holdt af ham, glædede sig ved at tale med ham og mærke, hvor ægte han var og med den jævnhed, der er det egentlige adelsmærke. Med stor lune kunne han fortælle om oplevelser på jagt ture, både herhjemme og i Sverige, og interessant kunne han berette om sine iagttagelser på de mange, lange spadsereture i skovene eller andre steder i den natur, der omgiver "Dønnerup". Her havde han sin verden og her vil han blive dybt savnet af hustruen og de fire på "Birkenæs" samt af de mange, der fik Aage Hastrups venskab5 |
|
1968: Flere sjældenheder i Dønnerups Præstemose På denne tid af året er havørne i Danmark en ornitologisk sensation Lidt af en ornitologisk sensation er i den seneste tid blevet observeret af godsejer, skovridder Allan Hastrup, Birkenæs. I flere tilfælde har man fra Birkenæs set en havørn slå ned ved Skarridsø samt slå efter fasaner og harer på marken. En havørn i Danmark om sommeren er et meget sjældent forekommende fænomen. I de fleste tilfælde kommer havørnen her om efteråret på træk og da kun ganske få eksemplarer. Ynglende havørne har man kun hørt om i ganske få tilfælde, og da for det meste i de tyndt befolkede egne af Vest- og Nordjylland. - Vi har på fornemmelsen, udtaler godsejer Hastrup, at der er tale om en gammel fugl, uden at vi ellers ved noget som helst om, hvor den normalt holder til. Vi har heller ikke kunnet spore, om der eventuelt skulle være en mage med, men at det er en havørn er helt sikkert. Den har været set adskillige steder på egnen, flest gange i løbet af de sidste 14 dage, og alle observationer har givet samstemmende resultat. I øjeblikket udfoldes der bestræbelser på at komme så tæt på havørnen, at man med godt resultat kan få den fotograferet6 Billedet til venstre - nederst ses Børge Hjorth-Olsen og ovenfor ses Allan Hastrup, dog er billedet fra en anden tur, hvor der ses på planter |  |
|
1975 Allan Hastrup der flere gange har besøgt Jugoslavien, fortalte på levende og spændende måde om sine indtryk fra landet, naturen, folkelivet m.m., og kom også ind på det kendskab, man får til de politiske forhold, sprogvanskeligheder for turister, idet der hovedsagligt tales slovensk og kroatisk. Også trosforholdene blev omtalt, en blanding af muhamedanisme, protestantisme og katolosisme. Tilhørerne fik en glimrende orientering, og nu glæder eleverne sig til at opleve Istrien, den del af landet, de skal besøge15 |
|
1977, Kalundborg Folkeblad 4. jan. 1977, side 6; På eucalyptus rejse (Allan og Elisabeth Hastrup) Ægteparret Hastrup bragte adskillige souvenirs med hjem fra den lange Australien tur. Her står de med en boomerang foran maleri af Allan Hastrup's morfar, admiral Richelieu Kænguruer hører hjemme i Australien. Det gør eucalyptustræerne imidlertid også, og det var for de sidste skyld, at godsejer Allan Hastrup, Birkenæs ved Jyderup, sammen med sin hustru, Elisabeth, tog en måned til kontinentet på den anden side af jorden. Allan Hastrup er forstuddannet og har under rejer i udlandet fået interesse for, om fremmede træsorter som eksempel eucalyptus kan omplantes til det danske klima. Han besluttede derfor selv at tage ud og hente frø fra de træer, der umiddelbart ville have de bedste muligheder for at gro herhjemme, og den 5. december kom ægteparret så hjem med titusindvis af frø. Hvorvidt bare et enkelt af frøene vil kunne slå rod og udvikle sig til en levedygtig plante i Danmark, vil først kunne siges om et par år. Folkebladet har været på besøg på Birkenæs for at høre om den spændende rejse til Australien. At tage på eucalyptus tur til Australien er ikke det samme som en chartertur til sydeuropa. Dels er rejsen ikke så lidt længere, og dels skal den planlægges meget grundigere. Ægteparret Hastrup kontaktede derfor arboretet i Hørsholm, hvor man netop på fælles-nordisk plan arbejder med fremmede træsorter. Blandt andet herigennem oprettedes kontakter til australske skovdistrikter, og det er også hertil, de mange frø er afleveret efter hjemkomsten. På arboretet vil frøene blive passet og plejet under de rigtige forhold, og hvis nogle skulle komme i vækst og vil kunne klare sig, er det ikke utænkeligt, at enkelte eucalyptustræer skulle finde vej til Jyderup kanten. |  |
|
Men tilbage til Australien. Ægteparret Hastrup er begge levende fortællere, og mens lysbillederne fra turen skifter på lærredet, føler man sig hensat til de kæmpemæssige australske skove.
At ægteparret også har fået et ret indgående kendskab til de mange eucalyptustræ arter, opdager man hurtigt, og ved opslag i et par leksika, lader det sidste meget tilbage at ønske. Fo'r vild i kæmpeskov - Formålet var som sagt at studere australske skov og eucalyptustræer. Vi fløj til Sydney, lejede en bil og kørte i de næste 4 uger 6.500 km. Først var vi en tur nordpå og derefter sydpå og langs kysten til Melbourne, hvorfra vi fløj til Tasmanien. - Vi nåede således at gennemføre et område mange gange større end Danmark (Tasmanien alene er halvanden gang så stor som Danmark), og som overflyttet til Europa ligger på bredde fra Milano til Sicilien. - Det er kæmpeskove, der ligger i Australien, og afstanden bliver derfor også store. På trods af nogenlunde veje lykkedes det os endda at køre vild i en af de store skove. Til sidst måtte vi køre efter solen, som jo stod i nord fordi vi var på den sydlige halvkugle og først efter 3 timer lykkedes det os at komme ud. - At vi ikke var de eneste, der er faret vild i de store skove, vidner mange rapporter om. Folk opfordres ligefrem til aldrig at færdes i skovene, hvis man er under 4 personer sammen, altid medbring kompas, mad, vand, uldtæpper osv. På trods af disse advarsler er der hvert år folk, der forsvinder helt og aldrig dukker op igen. 800-1200 forskellige eucalyptus-træer - Disse kæmpeskove varierer klimaet meget, både temperaturmæssigt og regnmæssigt. På Tasmanien er den årlige nedbør således nogle steder kun 300 mm, mens den andre steder kommer helt op på 3000 mm. Danmark har til sammenligning 640 mm nedbør om året. - Disse varierende vækstbetingelser har skabt et utal af forskellige eucalyptus-træer. Tallet ligger et sted mellem 800 og 1200, og af disse er omkring 100 almindelige, og kun de 12 bruges meget industrielt. - De mange arter er svære at kende forskel på, blandt andet fordi de har forskellige blade eftersom der er tale om unge eller gamle træer. Os lykkedes det kun at lære 3-4 arter nogenlunde at kende. - Arterne varierer også i veddet. Flere er helt bløde og ubrugelige selv til papir, mens andre er meget hårde og velegnede til møbeltræ, der skal poleres. Atter andre egner sig kun som hegnspæle, hvor de til gengæld kan stå i halvtreds år uden at rådne. Gror hurtigt - Eucalyptustræer gror hurtigt og teoretisk skulle de kunne gro i Danmark. Spørgsmålet er så bare, om de vil kunne gro hurtigt her også, hvis de ikke ødelægges af frosten. Eucalyptustræer gror nemlig hele året, bare vejret er lidt lunt. Et frostlag lidt nede i jorden, som vi ofte har om foråret, vil måske hindre, at træerne får næring og derfor går ud. - Vi ledte derfor efter områder, der klimatisk ligner Danmark og med en rimelig tørke om vinteren. - Der er ingen tvivl om, at langt de fleste af vore mange frø vil gå ud. Det spændende er så, hvilke, der overlever, og hvordan de vil gro herhjemme. - Det er nemlig ikke sikkert, at voksehastigheden bliver den samme, som i Australien. Vi så for eksempel en fyrreart fra San Francisco området, der omplantet til Australien voksede mellem en og to meter om året, svarende til en tilvækst på 60 kubikmeter pr. hektar om året. Det er 4 dobbelt af, hvad vi maksimalt kan regne med i Danmark. - Kan vi finde et eucalyptus-træ, der har en tilvækst svarende til en dansk bøg, vil en dyrkning kunne betale sig. En anden mulighed er et træ med en bedre kvalitet end de danske træer. Store skovbrande - En eucalyptus skov minder slet ikke om en dansk bøgeskov. Eucalyptusblade er nærmest grågrønne, og store skovklædte områder får derfor et gråligt skær over sig. Selve stammerne har løse barkstykker hængende i flager, og disse hjælper ekstra med til at sprede ildebrande, der ellers kan være store nok i sig selv. De kan nemlig flyve langt og bringe ilden over brandbælter. - 1951-52 oplevede Australien sin sidste store skovbrand, hvor et mindre område på 15 millioner tdr. land (dobbelt så stort som hele Danmark) brændte. - Som hovedårsager til de forfærdelige skovbrande gives 3: Mænd, kvinder og børn! - altså rent menneskelige årsager. - Heldigvis er bandbekæmpelsen i de senere år blevet kraftigt udbygget, både med slukningskøretøjer, brandbælter og forebyggende og kontrollerede afbrændinger på visse årstider. Afbrændinger af skove - Men også af andre årsager afbrændes skovarealer. Ofte er kun de kunstigt plantede skove af værdi på grund af de vilde træers uegnethed i industrien, og ofte bliver skovområder ryddet til fordel for store fårefarme. Rydninger af naturskov sker først ved en kontrolleret af brænding, hvorefter store buldozere kører de afbrændte stammer sammen til endnu en afbrænding. - En farm, vi besøgte, var således på 3000 tdr. land, hvoraf halvdelen foreløbig var ryddet. Her græssede så 7.000 får. Forresten omregnes alt i Australien til "får". - Ved rydninger til farme er det ofte meget fine træer, der brændes af, eller eventuelt bruges til papir. Australien har træindustrier, blandt andet af møbler, til eget forbrug og har også en eksport til Japan, men ofte kan det ikke betale sig at transportere det meget træ over de lange afstande. Så er det lettere bare at brænde det af. Betegnende er det også, at papir er meget billigt i Australien. Myrepindsvin og kænguruer - Under en så naturpræget natur ser man selvfølgelig også en del dyr. Først og fremmest kænguruer, myrepindsvin og de små, søde koalabjørne, der hænger i træerne og kun bevæger sig meget langsomt fra gren til gren. Dernæst de mange papegøje arter, der mærkelig nok gerne må jages, men som ikke må udføres fra Australien, hvad der foreligger høje domme for. - Et skilt, med tegning af en kænguru og "de næste 16 km" stående nedenunder, ser man jo også kun i Australien. - I Sydney var vi også en tur i operahuset, der virkelig er helt enestående flot og med en meget fin akustik. Selve operaen, vi så, var derimod ikke meget ved. Australierne er meget stolte af operahuset, men ikke en af dem, vi talte med, var klar over, at det var en dansker, der havde tegnet det. Flere danskere - Vi mødte også flere danskere derude, blandt andet en gammel Stenhus. elev, Peter Bruun, der på trods af sine kun 38 år er skovrider for et område på 25.000 ha ca. 120 km øst for Melbourne. - Han har først været 4 år på Tasmanien og derefter nu 4 år hos "Australien Paper Mills". I øvrigt kommer han hjem til Danmark til marts for at overtage driften af skovene på faders gård "Løndal" ved Silkeborg. - Egentlig er han så glad for at være i Australien, at han helst ville blive. Vi var også meget imponerede over ham, at han som fremmed på så kort tid har lært at kende forskel på de mange forskellige eucalyptus-træer. 59 timer hjem - Nu er vi så hjemme igen efter en spændende tur og en trættende hjemrejse. Maskinens ene motor blev nemlig ødelagt af et stormvejr, så vi i Singapore måtte sidde i 9 timer ude på startbanen, før vi blev indkvarteret på hotel. Sammenlagt tog det os 59 timer at komme hjem, blandt andet også fordi den sidst maskine til København lige var lettet, da vi kom til Frankfurt. - Udturen tog "kun" 38 timer, hvad der også kan være rigeligt, når man sidder i det samme tøj hele tiden og også skal sove i maskinerne. - Om turen så giver udbytte rent forstmæssigt, bliver spændende. Danmark er den absolut nordligste grænse for eucalyptus-træernes vækst. I Norditalien gror de imidlertid fint.7 1977 august; Brandfolk i aktion. Ild i to hektar ryddet området ved Dønnerup gods. En hurtig og langvarig indsats fra Falck-Zonen i Ruds Vedby og Snertinge hindrede lørdag aften og nat en større skovbrand ved Dønnerup gods. Det var godsejer Allan Hastrup selv, som opdagede, at der var gået ild i et ca. to hektar stort ryddet skovområde med kvas og grene. Han alarmerede straks Brandvæsenet i Ruds Vedby, der kom til stedet og straks gik i gang med at hindre en større brand. Det ryddede område er nemlig omgivet at såvel gran- som bøgeskov. Falck-Zonen besluttede at køre vand til stede i tankvogne, da det ville være for omstændeligt at lægge ca. en kilometer slanger ud. Det måtte nemlig i givet fald gøres med håndkraft, da slangerne skulle lægges gennem et skovområdet. Falck-Zonen benyttede sig af deres egen sprøjtevogn med en kapacitet på 3000 liter. samtidig fik mandskabet hjælp af tankvognen fra Snertinge, der rummer 7000 liter vand. Vognene kørte i pendulfart fra kl. 18.30, hvor ilden blev opdaget til ved et-tiden om natten, da brandfolkene kunne drage hjem. På Falck-Zonens station i Ruds Vedby siger brandfolkene, at man gjorde et grundigt arbejde for hurtigt at slukke ilden i det ryddede område efter anbefaling af skovfogeden. Hivs nåle- og granlaget på den tidligere skovbund brænder væk, vil det nemlig være vanskeligt, at få nye grantræer til at vokse på stedet. Meget tyder på, at anstrengelserne bærer frugt. Efter en opharvning, vil der atter kunne gro grantræer på området ved Dønnerup gods. Politiet i Holbæk har endnu ikke afklaret, hvorledes branden er opstået. Et cigaretskod kan være årsagen8 Godsejeren Allan Hastrup lærte australierne at dyrke skov. I dag fylder han 80 år Godsejer, hofjægermester Allan Hastrup blev i 1954 som kun 23-årig uddannet forstkandidat med årets bedste eksamen. Samtidig tog han også filosofikum med topkarakter. I 1967 overtog han familiegodset Dønnerup syd for Jyderup, som han drev i årene frem til 1989, hvor stafetten blev givet videre til næste generation. Frem til 1989 bestred Allan Hastrup mange tillidshverv inden for dansk land- og skovbrug. I 1976 drog han som en af de allerførste danskere til Tasmanien sammen med sin hustru, Elisabeth Hastrup. I de næste 12 år drev han både Dønnerup og det voksende skovbrug i Tasmanien, der de næste 32 år udviklede sig til at blive Tasmaniens største private skovbrug. Samtidig blev Australiens første skovskole grundlagt på danske principper. Skovskolen gav forskere en enestående mulighed for at se naturnære driftsmetoder i økonomisk rationel stordrift. Det var således med stor vægt, at Allan Hastrup udtalte sig om skovdyrkningsforhold til både de lokale tasmanske myndigheder og i forhold til den australske regering. I samarbejde mellem Hastrup og CSIRO (Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation) udvikledes det første stationære forsøgsområde, som eksisterede i 25 år. Som det første private forskningsprojekt kom det på finansloven. Allan Hastrups driftsmetoder er i dag indført mange steder i Australien. Den store interesse for skov og natur har medført, at ægteparret har rejst til klodens fjerneste egne for at studere naturskove, og hvordan man tilpasser den eksisterende befolknings behov til bevarelsen af flora og fauna i størst muligt omfang. Siden 2007 har Allan Hastrup igen været bosat i Danmark, hvor dagen fejres med familie og venner samt tidligere og nuværende medarbejdere9 1957, 19. feb. - KF, side 3; Abi Hastrup 60 år 1962, 25. feb. - KF, side 3; Hofjægermesterinde Abi Hastrup 65 år 1976, Kalundborg Folkeblad 3. maj 1976, side 6; Abi Hastrup Abi Hastrup død Hofjægermesterinde fru Abi Hastrup, Dønnerup pr. Jyderup, er stillet sovet ind i en alder af 78 år. Abi Hastrup var blevet indlagt på sygehuset, men ønskede at komme hjem og hun fik lov til at få sine sidste dage på det Dønnerup, som hun elskede så højt fordi det rummede så mange minder om de lykkelige år, hvor hun og hendes mand godsejer hofjægermester Aage Hastrup, levede i et forbilledlig smukt og harmonisk ægteskab. Abi Hastrup fik et begivenhedsrigt liv lige fra barndommen, hvoraf hun fik de første år i Siam, som datter af Viceadmiral kammerherre Andreas du Plessis de Bichelieu. Derefter var barndomshjemmet Kong Georges Palæ i Bredgade og godset "Kokkedal" i Nordsjælland. Begge steder var samlingspunkt for mange kendte personligheder, kongelige såvel som politikere og kunstnere. Abi Richelileus blev i society kredse omtalt for sin skønhed og hun blev i 1920 gift med hofjægermester Aage Hastrup. Efter seks på "Hollufgaard" på Fyn, overtog Aage Hastrup sin onkel baron Zyptek Adelers gods "Dønnerup". Her blev ægteparrets eneste søn, Allan Hastrup født og fik en lykkelig barndom i det smukke hjem. Hofjægermesterinde Abi Hastrup prægede hjemmet ved sin rige personlighed. På alle måder var hun et fint og elskeligt menneske, fascinerende og hjertelig i væsen og i besiddelse af stor medmenneskelighed. Det beviste hun også i modgangsdage, som en rank personlighed og var for sin mand en helt uundværlig kammerat og støtte. Forholdet til de ansatte var lige så forbilledligt, hvilket bl.a. blev bevist ved, at to fulgte med fra "Hollufgaad" og forblev tilknyttet familien Hastrup, som altid af de ansatte er blevet omfattet med stor hengivenhed. Det blev et så smerteligt slag for Abi Hastrup da hun for ti år siden mistede sin mand, at hun aldrig helt kom over det, men hun fremhævede altid, hvor stor en støtte hun havde i sin søn og svigerdatter, godsejer Allan Hastrup og hustru Elisabeth Hastrup, "Brikenæs". Allan Hastrup overtog godset med dets store skovområder, for nogle år siden, men Abi Hastrup vedblev at bo på Dønnerup og var også vedblivende ejer af Bromølle Kro med dens tilliggender. Dønnerup og alt hvad navnet står for, blev af hofjægermesterinden omfattet med stor pietetsfølelse, men også sognets ve og vel lå hende på sinde, og i nogle år var hun medlem af Holmstrup menighedsråd. Gæstfriheden på Dønnerup har nærmest været legendarisk, og Abi Hastrup blev elsket af sine mange venner og beundret for sine mange værdifulde karakteregenskaber, ikke mindst for den trofasthed hun viste i venskaber. Børnebørnene, de tre sønner på "Birkenæs", var i høj grad også med til at give lyspunkter for Abi Hastrup, men de sidste par år har det knebet med helbredet og til sidst slog kræfterne ikke mere til. De mange der var så lykkelig at eje Abi Hastrups venskab, vil huske hende som et fint, hjertevarmt, klogt og elskeligt menneske10 Elisabeth Hastrup ses i Kalundborg Folkeblad 31 maj 1968 at være medlem af bestyrelsen for Jyderup Realskoles Skolekreds11 1977, Kalundborg Folkeblad 25. feb. 1977, side 7; Elisabeth Hastrup Ved generalforsamlingen for Det konservative Folkepartis Holbæk-kreds, hotel Strandparken, Holbæk, meddelte kredsformanden, hofjægermester Claus Castenskiold, at han ønskede at lægge op som kredsformand. "Jeg går med glæde på baggrund af den gode fremgang, partiet har haft, og sådan at forstå, at arbejdet er i god gænge" sagde kredsformanden. Bestyrelsen konstituerede sig med fru Elisabeth Hastrup, Dønnerup, Jyderup som ny kredsformand12 Allan Hastrup tog mellemskoleeksamen 1944 og Realeksamen 194513 Hofjægermester forstkandidat Allan Hastrup ★ 20. september 1930 ✝ 24. april 2011 Begravelsen finder sted fra Holmstrup Kirke, 4450 Jyderup, 28. april 201114 |
|
1975; Danmark minder om Illinois - udtaler ung amerikaner på udvekslingsbesøg i Jyderup Hos godsejer Allan Hastrups familie, "Birkenæs" ved Jyderup svirrer det for tiden med engelske og amerikansk iblandet den daglige danske samtale. Familien har nemlig for tiden besøg af en ung amerikaner, Michael Stearney, kaldet Mike, der gennem American field service er på udvekslingsbesøg i Danmark. American Field Service, AFS, blev oprettet under 1. verdenskrig som et hjælpekorps for de amerikanske soldater, der kom til Europa. Efter den anden verdenskrig, hvori korpset også fungerede, fortsatte organisationen med det formål, at fremme den mellemfolkelige forståelse - med særlig henblik på ungdommen fra hele verden. 52 lande er med i dette udvekslingsarbejde, som hvert år sender tusindvis af unge ud for at lære andre kulturer og samfund at kende. Alene fra Amerika sendes årligt 1200 ud - 50 er i sommer i Danmark, 30 på et to måneders ophold og 20 på et årsophold. Michael Stearney kommer fra en lille by, med 6000 indbyggere, Lake Zürich, 80 km nordvest for Chicago i Staten Illinois. Faderen er chefingeniør, og foruden en tvillingbror, har Mike en søster på 16 år og to brødre, endnu et tvillingpar, på 10 år. Mike går på gymnasiet og skal i 3 G. efter sin rejse. Når gymnasietiden er overstået vil Mike fortsætte på universitetet, college, for i løbet af 6 år at opnå en uddannelse som forstkandidat. Hvert år på college koster 2500 kroner, men jo større flid, der udvises, jo større stipendier kan en elev opnå. Forud for optagelse på et college må en elev aflægge prøver i forskellige fag, hvilet er afhængigt af hvilket universitet, man ønsker optagelse på. Jo mere man har lært på gymnasiet, jo kortere tid skal man bruge i de enkelte fag på college. Fra de fleste større skoler i Amerika kan de dygtigste elever udvælges til medlemsskab af Det Nationale Æresselskab, hvilket er en stor ære. Som medlem heraf er det også lettere at opnå tilskud til opholdet på college. På Mike's skole er 25 elever, ud af 400 mulige medlemmer, - her iblandt er Mike. Første bad i havvand Mike ankom sammen med 30 andre unge amerikanere til Danmark den 26. juni og tilbragte en uge på Borris Landbrugsskole i Vestjylland, hvor de modtog elementær undervisning i dansk og danske samfundsforhold. 1. Juli indledtes Mike's ophold hos familien Hastrup ved Jyderup, hvor han bliver til sidst i august. Familiens ældste søn, Andreas, og Mike har på knallert besøgt Vestsjælland seværdigheder, bl.a. Dragsholm og Trelleborg ved Slagelse, mens familien en stor del af tiden har boet i sommerhus ved Bjerge Strand, hvor Mike har taget sin første dukkert i havvand. Desuden har Mike tilbragt nogle dage hos Hastrups bror i København, og en forlænget weekend i en spejderhytte i Hillerød sammen med 9 andre AFS stipendiater og deres danske "brødre og søstre" for at udveksle indtryk og oplevelser. I løbet af disse dage besøgtes Fredensborg og Kronborg. I den kommende uge rejser Mike sammen med familien Hastrup til Odense for at H.C. Andersens hus. Den gamle Landsby og Skt. Knuds kirke. Som kommende forstkandidat har Mike naturligvis været interesseret i at stifte bekendtskab med det danske skovbrug, men på grund af ferie har mulighederne for dette hidtil været begrænsede. I løbet af august indhentes det forsømte indenfor dette område og desuden vil Mike gerne besøge Skovbrugsmuseet ved Hørsholm. |
| Europæisk slægt.
Mike's slægt har rod i Europa. Moderens forældre kom til Amerika fra Italien efter 1. verdenskrig, og faderens forældre var fra Polen. På spørgsmål om hvor fremmedartet den danske natur virker, svarer Mike, at der egentlig ikke er så stor forskel. Hvis man tager Illinois og projektere det ned i lille størrelse, så har man faktisk Danmark. men klimaet er køligere, selv om alle siger, jeg har været heldig med sommervejret her. Kosten giver mig heller ikke de store problemer. Jeg har vænnet mig til jeres rugbrød, som jeg slet ikke kendte, men tykmælk, som vi fik i Borris, var der ingen af os der brød os om. Det viste sig, at man havde glemt at fortælle os, at man drysser sukker på. I øvrigt syntes jeg danskere bruger kniv og gaffel utroligt meget - tænk at spise f.eks. en hamburger med kniv og gaffel! Mere moderat - Hvad er dit indtryk af den danske ungdom kontra den amerikanske? - Som helhed tror jeg nok den amerikanske er mere moderat. F.eks. i den politiske indstilling. Men jeg finder det trist, at den studerende ungdom i Amerika hvoraf de fleste har stemmeret, er så uinteresserede i politik - ofte ved de ikke engang, hvad deres stats guvernør hedder, og stemmeprocenten ved lokalvalgene er sjældent højere end 60. Når ens stemme er den eneste mulighed, man har for at gøre sin mening gældende, er det sørgeligt, at man ikke er mere aktiv og interesseret. I har mange sociale goder her i landet, men skatterne er sandelig også høje, så jeg kunne ikke tænke mig at bytte system. Pigerne ... - Syntes du om de danske piger? - Det gør mig måske upopulær, men jeg synes, de amerikanske er kønnere, mere feminine. De bruger make-up, selv i skolen, - egentlig kan jeg ikke lide make-up, men det må jo have sin virkning alligevel. Udbytte - Får du et udbytte af din rejse? Så afgjort. For det første mener jeg, at det har stor betydning, at udbrede den mellemfolkelige forståelse ved at udbrede kendskabet til andre samfund, så vi finder ud af, at man godt kan leve side om side trods forskellige meninger og levevis. Desuden er det rent personligt udviklende at skulle undvære sin familie, sine venner og alt kendt i så lang tid. Jeg har fået venner her og har det rart, og man oplever virkelig det fremmede land på denne måde.16 |  |